5 min
Guldprisen er ikke bare fløjet i år, men aktivet har også domineret markedsdiskursen. Rekordpriser, geopolitiske shocks, toldoverskrifter og faldende renter har bragt guld til finansmediernes forsider. Derudover har bevægelser mod ”safe-havens”, opkøb fra centralbanker og en svagere dollar været understøttende. Historien om guld er dermed på mange måder et barometer for den politiske og økonomiske virkelighed, som vi står overfor i 2025. Men kan himmelflugten fortsætte og passer guld overhovedet ind i en portefølje?
Inden vi ser nærmere på det, vil jeg først kort berøre guld som aktiv. Guld er et såkaldt ”non-productive store of value”, hvilket vil sige, at det er et aktiv, der fastholder sin værdi over tid, men som ikke genererer et cash flow. Andre eksempler på sådanne aktiver kan være kunst, ure, kryptovalutaer eller kontanter. Den type aktiver har primært en værdi, fordi samfundet kollektivt har besluttet at tilskrive det en værdi.
Den kollektivt besluttede værdi har især haft fart på i år, hvor guldprisen er steget 41%, mens eksempelvis S&P 500 er steget 13%. Der er som sagt flere årsager til prisstigningen, men blandt de mest interessante er det politiske kaos skabt af Trump. Toldsatser, geopolitik, usikkerhed omkring den amerikanske centralbanks uafhængighed og den mulige politisering af amerikanske statsobligationer har øget risikoen i dollar-denominerede aktiver. Det har sågar fået nogle til at tvivle på dollarens status som den globale reservevaluta.
Den diskussion er i vores optik opblæst, men det er alligevel et faktum, at centralbanker rundt omkring har diversificeret sine beholdninger og øget eksponeringen mod guld. Det skyldes blandt andet de indefrosset russiske centralbankreserver hos Belgiens Euroclear, hvilket demonstrerer, at reserverne kan bruges som trusler i en mere fragmenteret verden.
Grafen nedenfor fra Financial Times viser, at guld nu udgør næsten en lige så stor andel af reserverne hos verdens centralbanker som amerikanske statsobligationer. Det er selvfølgelig delvist drevet af prisstigningen, men også målt i ton holder centralbankerne fra eksempelvis Kina og Indien nu rekordstore mængder guld. Den udvikling er formentlig ikke færdig, hvilket er en strukturel medvind for guldprisen.
Den medvind betyder dog ikke, at guld nødvendigvis vil fortsætte sin nuværende himmelfart. Guld har traditionelt set været set som et ”real asset”, hvilket vil sige et fysisk aktiv, hvis værdi fastholdes relativt til inflation. Guldprisen har dog historisk set oversteget den amerikanske inflation, og vi kan bedre lide D.E. Shaws framing af det langsigtede forventede afkast.
Guld har historisk haft en andel af den globale formue på 2-8%, og hvis gulds afkast varigt skal overstige væksten i formuer, så vil andelen stige markant, og der er nok et øvre loft. Det indikerer en langsigtet årlig afkastforventning lig nominel BNP-vækst på omkring 4-5%, hvorfra der muligvis skal fratrækkes 1-2% grundet stigningen af udestående guldmængde hvert år fra minedrift. Det stemmer også overens med det årlige afkast på 4,3% siden 1980.
Det er dog værd at notere, at det årlige afkast siden 2000 har været langt højere på 10,5%, hvorfor det er værd at overveje, om der har været et regimeskifte.
Men selv under antagelsen om at det langsigtede inflationsjusterede afkast over den risikofrie rente ikke er specielt langt over nul, så er aktivet værd at overveje. Det betyder nemlig ikke, at aktivet ikke har en plads i en portefølje, eller at det ikke kan bruges som periodevis beskyttelse mod inflation og geopolitisk uro. Det er nemlig vigtigt, hvordan et aktiv bevæger sig i forhold til de øvrige aktiver i ens portefølje, samt hvordan det opfører sig i krisetider.
Udover de stærke afkast de seneste 25 år, så er det nemlig især diversifikationsevnen, som gør guld til et interessant aktiv. Grafen nedenfor viser den rullende 3-måneders korrelation på afkastet mellem S&P 500 og guld, hvor begges afkast er målt i DKK.
Det ses tydeligt, at korrelationen ret ofte er under 0, hvilket basalt set betyder, at de to aktivers kurs har tendens til at bevæge sig i modsat retning.
Men endnu vigtigere er, hvornår et aktiv er negativt korreleret med det brede aktiemarked. Derfor kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvornår vil jeg helst have, at min investering giver høje afkast?
For mange vil svaret være, når det meste af ens portefølje (aktier) gør det skidt. Derfor vil perioder som finanskrisen og Coronapandemien være oplagte perioder at analysere.
Graferne nedenfor viser, at guld gjorde det fint i de to perioder, og fungerede som beskyttelse mod de svage aktieafkast. De to perioder er ikke enkeltstående eksempler, da guld siden 70’erne har haft et annualiseret afkast på 8% i de 20% værste måneder for amerikanske aktier.
Den diversificerende effekt gør guld attraktiv i en porteføljesammenhæng, især i perioder med positiv aktie- og obligationskorrelation. Der er selvfølgelig stadig en lang række risici også for guld som aktiv. Det kan eksempelvis være succesfuldt laboratorielavet guld (som for diamanter), og at Bitcoin vinder formueandele. Det er dog risici, der er ukorreleret til aktier og obligationer. Derfor kan de risici stadig kan være attraktive at tage i en samlet portefølje.
Så kan himmelflugten fortsætte og giver guld mening i en portefølje?
Sund fornuft tilsiger, at årlige afkast på over 10% nok ikke vil være vedholdende i en langvarig periode. Der er dog en lang række kortsigtede positive katalysatorer, og selv ved betydeligt lavere afkastforventninger kan guld stadig bidrage positivt til en portefølje.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling
Pressekontakt: