Når du besøger vores website, skal du beslutte, hvorvidt du accepterer vores cookiepolitik
5 min
Da Christine Lagarde i torsdag den 4. maj gik på talerstolen i Frankfurt for at forklare beslutningen om en rentestigning på 25 bps., kom der sidst i pressekonferencen et spørgsmål om Credit Suisse, og hvorvidt eurozonen står midt i en ny bankkrise. Lagarde kom i svaret blandt andet ind på den schweiziske håndtering af salget af Credit Suisse i marts. Hun fik nævnt følgende tre sætninger, der i lyset af EU-Kommissionens seneste bankpakke, lige er værd at genlæse:
“I think that we also learnt the value of having rules and the ability we had to come out very quickly on the pecking order of creditors actually mattered a lot and I think we can also take a bit of learning from that. When creditors and investors know exactly who is going to bear the brunt of outstanding liabilities in a situation of insolvency, it just helps. And we did that, I’m glad we did.”
Ovenstående er det nærmeste vi kommer på decideret voksenskældud i centralbank/tilsynsmyndighedsverdenen, og Lagarde er tydeligvis ikke enig i de schweiziske myndigheders beslutning om, at nedskrive AT1’erne, mens aktiekapitalen blev købt ud på CHF 3 mia.
Det meldte ECB, SRB og EBA også ud dagen efter salget af Credit Suisse, hvor de i en pressemeddelelse skrev:
”In particular, common equity instruments are the first ones to absorb losses, and only after their full use would Additional Tier 1 be required to be written down. This approach has been consistently applied in past cases and will continue to guide the actions of the SRB and ECB banking supervision in crisis interventions.”
At Lagarde lige gentager den, relativt vigtige pointe set med AT1-investorbriller, er fint. Investorerne skal kende deres position i konkursordenen. De skal også kunne stole på, at når de køber en obligation, så bliver konkursordenen ikke pludseligt ændret af diverse årsager.
Lasse Hjortsballe,
Senior Credit Analyst,
Fondsmæglerselskabet Marselis
Netop derfor kan man også undre sig over, at EU-Kommissionens nyeste bankpakke betyder en ændring i placeringen af bankernes senior preferred obligationer i konkursordenen. Ifølge EU-Kommissionen er det nødvendigt at ændre på konkursordenen, så dækkede indskud, øvrige indskud og diverse indskydergarantiformuer i fremtiden alle foranstilles simple kreditorer – eksempelvis senior preferred obligationsejere.
Formålet er at de nationale indskydergarantiformuer i højere grad kan bidrage til funding af afvikling af mindre eller mellemstore banker. Den nuværende regulering betyder, at fejlende banker skal tage tab på 8% af de samlede forpligtelser, før de kan tilgå afviklingsmidler. For større europæiske banker er det sjældent et problem at nå de 8% grundet diverse regulatoriske krav, men mindre europæiske banker har ikke nødvendigvis nok tabsabsorberede kapital til at nå de 8%, hvilket også betyder tab for indlån.
Det vil man gerne, af oplagte grunde, ofte undgå, hvilket har ledt til begrænset brug af afvikling/konkurs, og i stedet offentlig støtte. Som Nationalbanken i 2021 skrev:
”Sat på spidsen fungerer det ikke med et europæisk sæt regler, hvor store banker krisehåndteres via kreditorerne, mens mindre banker krisehåndteres via staten.”
Den nye bankpakke foreslår nu muligheden for at tilgå indskydergarantiformuen for at nå op på de 8%, men det kræver altså en ændring af rangeringen af diverse bankforpligtelser, hvor alle indlån, uanset type, nu rangerer over normale usikret krav, for eksempel senior preferred obligationer. Kommissionen foreslår dermed en ny single tier rangering af alle indlån, efterfulgt af først senior preferred, så SNP osv. (se nedenstående figur produceret af EU-Kommissionen).
Det lyder jo super, og det giver da også intuitiv mening for samfundet som helhed, da brug af offentlige midler helst skal undgås. Intuitivt burde det også begrænse risikoen for bank runs, da de udækkede indlåns tab givet konkurs er reduceret. Som vi ser det i USA for tiden er bank runs en risiko ikke kun for den enkelte bank, men for banksektoren som helhed. Et reduceret incitament til at trække ens indlån mindsker derfor, alt andet lige, kreditrisikoen for samtlige bankgældslag. Det er særligt vigtigt at fokusere på mindre eller mellemstore banker, da de udgør størstedelen af fejlende banker, og da man meget gerne vil undgå, at problemer hos mellemstore banker spreder sig til øvrige banker, eller kommer til at udgøre en risiko for finansiel stabilitet.
Problemet ligger selvfølgeligt i, at den øgede beskyttelse for indlån som helhed ikke opstår ud af det blå, men sker, delvist, på bekostning af specielt senior preferreds, der med forslaget nu er strukturelt subordineret samtlige indlån. Det burde lede til en forventet lavere recovery rate, potentielt lavere ratings og potentielt højere spænd relativt til fx senior non-preferred.
Risikoen for, at en mellemstor eller større bank når ud i en decideret afvikling eller konkurs, hvor senior preferred må tage tab, er dog på nuværende tidspunkt begrænset, hvorfor den, i teorien, lavere recovery rate nok ikke får den store betydning rent prisningsmæssigt. S&P har udtalt, at de på nuværende tidspunkt ikke ser grund til at ændre på ratings på grund af forslaget. Men hvis forslaget leder til en reduktion af bankernes subordinations buffer, så kan det lede til rating ændringer. Man kan også spørge sig selv, hvad formålet med SNP-gæld er, når senior preferreds ikke længere rangerer pari passu med øvrige indlån.
Man kan samtidigt spørge sig selv om, hvordan forslaget om en ændring af konkursordenen hænger sammen med Lagardes udtalelser på pressekonferencen i den 4. maj, hvor hun netop lagde vægt på forudsigeligheden i konkursordenen. Om forslaget overhovedet bliver vedtaget, og om det får den store betydning for prisningen af senior preferred mod fx senior non-preferred, må tiden vise.
Ændringsforslaget viser dog, at investorerne i bankgæld konstant skal være forberedt på fremtidig ændring af reguleringen, som kan betyde ændringer i obligationernes risiko. Den konstante regulatoriske risiko påvirker spændniveauerne i segmenterne, og mange investorer håber nok snart på lidt mere stabilitet i bankreguleringen.
Pressekontakt:
Når du besøger vores website, skal du beslutte, hvorvidt du accepterer vores cookiepolitik