5 min
En standard high yield obligation betaler i sin løbetid en kuponrente (fx 5% om året), og på udløbsdatoen betaler selskabet lånets hovedstol tilbage til investoren. Hvis en virksomhed for eksempel har lånt 1 mio. kroner til en rente på 5%, så betaler selskabet 50.000 om året i rente, og på udløbsdatoen betales yderligere 1 mio. kroner tilbage til investoren. Det er altså en standard obligation, der er udstedt af et mindre kreditværdigt selskab, og den højere konkursrisiko giver en højere rente.
En hybridobligation er en anelse mere kompleks. Disse er typisk udstedt af mere robuste og højt ratet selskaber uden mærkværdig konkursrisiko (eksempelvis Volkswagen), men har en højere rente end selskabernes normale obligationer grundet andre risici. Obligationstypen kaldes hybrid, fordi det har både aktie- og obligationslignende karaktertræk.
De aktielignende træk er lang løbetid, hvis muligheden for indfrielse ikke udnyttes, og mulighed for at udskyde kuponbetaling ligesom dividendebetalinger. Derudover bliver hybrider først betalt efter seniorobligationer i en konkurs, men før aktiekapital. De obligationslignende træk er kuponbetalingerne og tilbagebetalingen af hovedstolen, når obligationen indfries. Grundet hybridstrukturen anerkendes obligationen som 100% egenkapital regnskabsteknisk og som 50% hos ratingbureauerne, hvilket er det primære incitament for virksomhederne til at udstede sådanne obligationer.
Den mest betydningsfulde risiko i dette segment er netop, at tilbagebetalingen af hovedstolen udskydes. Forestil dig, at du forventede at blive betalt 100 kr. i morgen, men selskabet derefter annoncerer, at de først vil betale dem om 5 år.
Som kompensation for den risiko, og for at afskrække virksomhederne for at bruge den funktion, så mistes den ratingmæssige anerkendelse som 50% egenkapital, hvis virksomheden ikke tilbagebetaler hovedstolen ved første lejlighed. Derfor skal selskaberne også overveje meget mere end niveauet af renterne, når de beslutter sig for, om en obligation skal indfries.
I ovenstående graf ses ekstra-kompensationen for at investere i et gennemsnitligt selskabshybrid fremfor seniorobligation over tid. På nuværende tidspunkt bliver man altså betalt ca. 2,8% mere i rente om året for at investere i hybrider.
Der er en lang række yderligere kompleksiteter ved segmentet, som vi ikke er gået i dybden med i denne beskrivelse. Men tag endelig fat i os, hvis det har vækket interesse, og vi skal uddybe.
I næste opslag vil vi beskrive hybridsegmentet med et håndgribeligt eksempel, hvor Lufthansa bliver presset i 2020 grundet coronapandemien.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.
Pressekontakt: