5 min
Banker skal overholde en lang række regulatoriske krav grundet deres betydning for det generelle samfund. Kravene mod banksektoren er i perioden efter finanskrisen steget betydeligt. Banker kan blandt andet udstede subordinerede obligationer til at opfylde diverse krav, for eksempel AT1-obligationer (Additional Tier 1/hybrid kernekapital). Nedenstående figur beskriver kort bankernes kapitalstruktur, som viser den normale konkursrækkefølge i en europæisk bank.
Som det ses i figuren, bevæger vi os øverst i tabsrækkefølgen i de tre lag, som kommer lige efter aktionærer i bankerne. Det vil sige, at i tilfælde af en konkurs i banken er AT1-obligationer, Supplerende Kapital (Tier 2) og Ikke-foranstillet Seniorgæld (NEP) de næste i rækken til at tage tab.
Ligesom man som investor i hybridobligationer bliver kompenseret for risikoen ved at tilbagebetalingen af hovedstolen kan udskydes, som vi beskrev i sidste uge, så bliver man som investor i subordineret bankgæld også kompenseret for risikoen i forhold til placeringen i tabsrækkefølgen og deres egenskab som tabsabsoberende kapital samt en række andre faktorer, som bliver beskrevet længere nede i artiklen.
AT1-obligationer er ikke den eneste type obligation, bankerne kan bruge til at opfylde diverse regulatoriske krav. Supplerende kapital (Tier 2) og ikke-foranstillet seniorgæld (nedskrivningsegnede passiver (NEP)) kan også bruges til at opfylde kapitalkrav og krav til afvikling. Tier 2 og NEP-udstedelser kan først nedskrives i en konkurs eller afviklingssituation – hvorfor de kaldes gone-concern instrumenter. Omvendt er AT1 et going-concern instrument, der i princippet kan tage tab, også selv om banken overlever på egen hånd.
AT1-obligationer handler på nuværende tidspunkt til relativt høje renteniveauer sammenlignet med obligationer med samme rating. Figuren nedenfor viser en oversigt over renteniveauet på AT1’er fra europæiske banker, hvor den skarpe læser vil observere, at renten til kald varierer betydeligt på tværs af AT1’er, alt afhængigt af blandt andet bankens kreditværdighed, sandsynlighed for kald af AT1’en og længden på obligationen.
Derudover kan man se, at renterne på AT1’er fra danske banker er relativt lave, mens markedet på nuværende tidspunkt ikke indpriser kald af en række AT1’er (de AT1’er, der handler til meget høje renter til kald).
Mens renteniveauet på AT1’er lige nu er relativt højt, så skal man være opmærksom på, at AT1’er adskiller sig fra typiske virksomhedsobligationer på en række andre punkter.
2023 har været et tumultarisk år for AT1-segmentet, hvor nedskrivningen af Credit Suisses’ CHF 17 mia. AT1 har fyldt overskrifterne. Totalafkastet for AT1-segmentet år til dato ligger på nuværende tidspunkt på ca. -4%, hvilket skal ses i forhold til Euro High Yield obligationer, der er steget 5,5% i 2023.
Alt i alt er AT1’er yderst komplekse obligationer fyldt med teknikaliteter. Obligationstypens kompleksitet blev tydelig for enhver i marts, da de schweiziske tilsynsmyndigheder, ved hjælp af en hastevedtaget lov, nedskrev AT1’erne fra Credit Suisse, mens aktionærerne blev købt ud på CHF 3 mia.
Netop nedskrivningen af Credit Suisses’ AT1’er vil vi give en dybere gennemgang af i næste opslag i vores LinkedIn-serie.
Hvis du vil vide mere om subordineret bankgæld, er du velkommen til at kontakte Senior Credit Analyst, Lasse Hjortsballe – lah@fmmarselis.dk.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.
Pressekontakt: