5 min
2025 var igen et fint år for de europæiske kreditmarkeder, hvor det brede euro high yield marked leverede et afkast på 5,3%. Modsat 2024 var der undervejs i 2025 betydelige udsving i markederne, i høj grad drevet af Donald Trump, der som altid var garant for markedsbevægende beslutninger. Vores kreditfonde klarede sig igen i år markant bedre end det brede euro high yield marked med afkast på 7,8% (Corporate Bond Fund) og 10,7% (Credit Fund). 2026 tegner sig til at blive endnu et kreditvenligt år grundet en positiv makroøkonomisk udvikling, fortsat attraktive effektive renter og medvind på cykelstien for vores nichesegmenter.
Den tidligere italienske premierminister og centralbankdirektør i Eurozonen, Mario Draghi, kom i efteråret 2024 med en rapport, der beskrev nogle af de udfordringer, Europa står over for. De europæiske politikere måtte hurtigt erkende, at de i 2025 skulle tilføje flere udfordringer på listen. Året var knap nok kommet i gang, før den amerikanske vicepræsident, J.D Vance, i en tale i München sendte en bredside mod det europæiske politiske system. Vances tale var et direkte angreb på EU og satte store spørgsmålstegn ved det transatlantiske forhold.
Næste udfordring kom hurtigt efter, da Trump i start april lancerede en global handelskrig. Vi skrev i sidste udgave af Kapital, at valget af Trump indirekte kunne være med til at gøre Europa Great Again, da de europæiske politikere ville blive nødsaget til hurtigt at foretage reformer. Behovet for hurtige reformer, handling og europæisk lederskab blev i starten af 2025 åbenlyst for enhver. Den nyvalgte tyske forbundskansler, Friedrich Merz, trådte i karakter med en massiv investeringsplan, mens han løsnede den tyske gældsbremse. Resultatet er en forventning om massiv finanspolitisk stimulus, hvis størrelse i Tyskland kun overgås af den tyske genforening i 1990.
Artiklen er bragt i vores investormagasin Kapital nr. 10, som udkom i januar 2026.
Læs hele den nyeste udgave af Kapital her
Den tyske finanspolitiske stimulus bidrager til forventninger om positiv europæisk vækst i 2026. Forventningen om pæn økonomisk vækst i Europa i 2026 kommer efter et 2025, hvor europæisk vækst har overrasket positivt og ser ud til at ende året med en BNP-vækst på cirka 1,3%, hvilket er lidt højere end estimater på niveauet for potentiel vækst.
Væksten kommer fra en stærk intern efterspørgsel, mens eksporten trækker ned. Kombinationen af pæn BNP-vækst, en tæt på historisk lav arbejdsløshed, fire rentesænkelser fra den europæiske centralbank, ECB, for i alt 1 procentpoint, samt inflation på centralbankens målsætning bidrog til et gradvist fald i kreditrisikopræmierne i de europæiske kreditmarkeder, kun midlertidigt afbrudt af Trumps toldsatser på Liberation Day.
Netop Trumps planer om højere toldsatser var en del af forventningen til 2025, hvilket vi også nævnte i sidste års Kapital. Størrelsen og omfanget af de udmeldte toldsatser i start april overgik dog de flestes forventninger, hvilket fik de finansielle markeder til at frygte for både faldende vækst og stigende inflation.
Resultatet var på vores markeder en hurtig stigning i kreditrisikopræmierne, som næsten lige så hurtigt faldt ned igen, i takt med at Trump til dels trak i land og til dels indgik nye handelsaftaler, som var indenfor skiven for de finansielle markeder. Resultatet af Trumps handelsaftaler er blandt andet, at den europæiske konkurrenceevne i det amerikanske marked er blevet forbedret relativt til andre regioner, mens den kinesiske eksempelvis er blevet reduceret.
En forventning om forsat pæn økonomisk vækst, lav arbejdsløshed og inflation på centralbankens målsætning tillader den europæiske centralbank at klappe sig selv på skulderen og læne sig afventede tilbage i 2026. Med en rentesats på 2% vurderes pengepolitikken i eurozonen hverken at være lempelig eller stram, men at være helt perfekt, hvilket også afspejles i taler fra ECB-medlemmer med overskrifter som ”Remaining in a good place” og ”Steady for longer”. Markedet forventer også, at centralbanken vil sidde på hænderne næsten hele næste år. På nuværende tidspunkt ser en rentestigning fra ECB i slutningen af 2026 mere sandsynlig ud end en rentesænkelse.
Et fremtidigt kedeligt år for os, der troligt følger med i pressemøderne efter ECB’s rentebeslutninger, står i kontrast til situationen i USA og i Japan, som man kan se i figuren nedenfor. I USA kæmper centralbanken, Fed, både med Trumps forsøg på både direkte og indirekte at påvirke pengepolitikken til hans fordel, stigende svaghed i arbejdsmarkedet og forsat høj inflation på 2,7%. I slutningen af 2025 satte Fed renten ned over 3 omgange, da bekymringerne omkring arbejdsmarkedet vandt over bekymringen for den høje inflation.
I 2026 forventes den kamp igen at resulterer i rentesænkelser, da der på nuværende tidspunkt forventes to rentesænkelser fra Fed. I Japan kæmper centralbanken, BoJ, også med et politisk pres fra regeringen, der vil fastholde rentesatsen på lave niveauer på trods af inflation på 3%. Godt hjulpet af en faldende valutakurs lykkedes det BoJ at få regeringen med om bord på en rentestigning i december til 0,75%, og markederne forventer yderligere to rentestigninger fra BoJ i 2026.
Mens de korte europæiske risikofrie renter er faldet en anelse i løbet af 2025, har vi set stigninger ude i den lange ende af rentekurven. Den 10-årige tyske statsrente steg med 0,5 procentpoint i 2025, mens den 30-årige steg med 0,9 procentpoint. Udviklingen er ikke drevet af stigende langsigtede inflationsforventninger, der bredt set var uændret i 2025, men af en stigning i realrenterne.
De stigende lange statsobligationsrenter kommer blandt andet på baggrund af den store finanspolitiske stimulus fra Tyskland, der sender flere statsobligationer ud på markedet, store offentlige underskud i USA og andre lande, samt mindre institutionel efterspørgsel.
Som tidligere nævnt har det europæiske kreditmarked oplevet fald i kreditrisikopræmierne i 2025. Euro high yield obligationer, obligationer fra mindre kreditværdige selskaber udstedt i Euro, handlede i starten af 2025 med en effektiv rente på 5,4%, der groft sagt bestod af en kreditrisikopræmie på 3,2% og den risikofrie rente på 2,2%.
I løbet af året steg den risikofrie rente en anelse til 2,25%, mens kreditrisikopræmien faldt til 2,75%, hvorfor den effektive rente på det brede euro high yield marked nu ligger på cirka 5%. Den effektive rente i vores ugearet Corporate Bond Fund er på 6,1%.
En kreditrisikopræmie på 2,75% er lav i en historisk kontekst, men niveauet understøttes af den positive makroøkonomiske udvikling, robuste fundamentale nøgletal for europæiske virksomheder, stor efterspørgsel efter kreditobligationer og begrænset udbud af nye obligationer.
Hvis vi justerer det nuværende niveau af kreditrisikopræmierne for løbetiden på obligationerne og kreditkvaliteten, så er kreditrisikopræmierne forsat lave historisk, men ikke på de laveste niveauer, som vi så i starten af 2018. De lave kreditrisikopræmier skal samtidigt ses i forhold til prissætningen på aktiemarkederne i Europa, USA og globalt, hvor aktieprisen i forhold til forventet indtjening er på det højeste niveau siden dot-com boblen for 25 år siden.
Ud over euro high yield er vores kreditfonde også investeret i corporate hybrider, bank AT1’er og forsikring RT1’er. Mens euro high yields kreditrisikopræmie er faldet lidt under 0,5 procentpoint i løbet af 2025, så har de tre øvrige segmenter haft mere fart på. Særligt bankernes AT1-obligationer har haft et godt 2025, hvor kreditrisikopræmierne er faldet med 0,8 procentpoint.
AT1-markedets styrke bunder i en europæisk banksektor, der sjældent har været så robust som nu, meget få tilfælde af manglende førtidsindfrielser, forsat høje absolutte renteniveauer og stor efterspørgsel. På trods af en begrænset risikopræmie i segmentet, relativt til for eksempel euro high yield, så taler en række faktorer for at fastholde en vis eksponering mod AT1-obligationerne i 2026.
Udbuddet af nye AT1-obligationer forventes at falde i 2026 relativt til tidligere år, mens efterspørgslen efter segments absolutte høje renteniveau er stabil. Samtidigt er diskussionen om AT1-obligationernes rolle i bankernes kapitalstruktur taget til, hvilket potentielt kan lede til regulatoriske ændringer, der kan give medvind til segmentet.
Overordnet set ser 2026 ud til at blive et positivt år for de europæiske kreditmarkeder grundet den makroøkonomiske udvikling, finanspolitisk stimulus i Tyskland, lav arbejdsløshed og udsigten til stabil inflation og pengepolitik. Risici til den forventning er der nok af, og vi må, som i alle andre år, naturligvis forvente udsving i løbet af 2026. Vores kreditfonde er sat i verden til at udnytte de udsving og kapitalisere på de muligheder, der opstår i kølvandet på uroen.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling
Pressekontakt: