5 min
Vores nye serie på LinkedIn med #fokuspåporteføljekonstruktion tager udgangspunkt i vores nye fond, Systematisk Allokering, der
tilbyder en samlet portefølje, som allokerer systematisk på tværs af de vigtigste globale markeder: Aktier, stats- og kreditobligationer, råvarer og globale ejendomsfonde.
Fondens formål er at levere et så stabilt og højt afkast som muligt, givet den risiko vi lover kunderne, at vi maksimalt vil påtage os, til meget konkurrencedygtige omkostninger.
I denne artikel vil vi beskrive nogle af de mere konkrete tanker bag
allokeringsmetoden.
I Fondsmæglerselskabet Marselis mener vi, at forventet afkast og risiko er tæt forbundet. Det skyldes, at investorer kræver højere kompensation for at investere i mere risikable aktiver. Til tider kan balancen mellem de to dog afkoble, og man kan finde bedre afkastmuligheder andetsteds for lignende risiko. Det er kerneideen bag Marselis Systematisk Allokering.
Vi forsøger at identificere de aktiver, hvor man billigst kan påtage sig en given risiko. Et konkret eksempel kunne være, at afkast-risiko-balancen ser mere attraktiv ud i S&P500 end i europæiske aktier, og så vil vores bagvedliggende model øge eksponeringen i S&P500.
Lad os tage et eksempel, hvor de to førnævnte aktiver bruges. I januar 2021 forventede vores model afkast og volatilitet i danske kroner på S&P500 på hhv. 9,5% og 19%. På Eurostoxx 50 (europæiske aktier) forventede den 6,1% i afkast og 21% i volatilitet. På det tidspunkt ser afkast-risiko-balancen altså mere attraktiv ud i amerikanske aktier, hvorfor modellen øger vægtene deri.
I det efterfølgende år var afkastet på S&P500 på 38%, mens det var 23% på Eurostoxx 50. Heraf ses det, at det er ekstremt svært at generere præcise punktestimater for afkast over en etårig horisont, mens fejlmarginen mindskes jo længere en horisont, der betragtes. En anden lære er, at det ofte er vigtigere (og nemmere) at få den relative afkastbetragtning mellem investerings-alternativer korrekt, end at ramme det præcise realiserede afkast.
I grafen viser vi det kumulative afkast på en krone investeret i en simuleret portefølje, hvor vi har implementeret vores model på historisk data. Det vil sige, at vi på et givet tidspunkt køber de aktiver, hvor vores model ser en attraktiv afkast-risiko-balance. Målet er at skitsere, hvordan en portefølje sammensat med udgangspunkt i vores model ville have udviklet sig historisk. Vi sammenligner derudover med en portefølje bestående af 60% globale aktier og 40% globale obligationer, hvor der i den grå linje er indregnet 1% årlige omkostninger.
Det er altid vigtigt at huske en god portion skepsis, når man bliver præsenteret en historisk simulation. Vi har dog forsøgt at implementere strategien så objektivt og realistisk som muligt, hvorfor vi mener, at simulationsperformance reflekterer, hvordan Marselis Systematisk Allokering rent faktisk ville have udviklet sig over perioden. I den tykke linje har vi inkluderet porteføljens afkast, siden vi allokerede efter modellen med rigtige penge i starten af august.
Samlet set er formålet bag Marselis Systematisk Allokering at levere stærke afkast med middel risiko (stærke afkast kan ikke opnås uden risiko). Det gøres ved at identificere markeder, hvor en given mængde risiko kan tages billigt. Det hele skal derudover gøres for lave omkostninger, da lav omkostningsprocent er blandt de vigtigste faktorer for langsigtet stabilt afkast.
I næste opslag i serien vil vi illustrere, hvor vigtigt det er for en dansk investor at måle afkast og risiko i danske kroner, da det ændrer begge mål betydeligt. Derfor ændrer det også, hvordan en optimal portefølje skal strikkes sammen.
Pressekontakt: