5 min
Efter et særdeles godt år i 2024 med ekstraordinære afkast følger Marselis’ kreditfonde trop med et flot 2025, hvor afkastene dog når et mere normaliseret niveau, men fortsat slår markedet markant.
Investorerne i Marselis’ kreditfonde kan forsat glæde sig over nogle flotte afkast i 2025, som i et mere stabilt marked, lander på henholdsvis 10,7% i Credit Fund (gearet), og 7,8% i Corporate Bonds (ugearet).
”De foregående år har vi leveret exceptionelt gode afkast takket være nogle ekstraordinære begivenheder i markedet, som vi var i stand til at udnytte til vores fordel. 2025 har været et mere normalt år i forhold til den måde, tingene har bevæget sig på i markedet, og dermed også en normalisering af afkastniveauet. Derfor er jeg fortsat meget tilfreds med de afkast, vi leverer til vores investorer i 2025, hvor vi forsætter med at slå markedet markant,” siger Thomas Knudsen, Senior Portefølje Manager i Fondsmæglerselskabet Marselis.
I modsætning til 2024, hvor det ekstraordinære høje afkast i Marselis kreditfonde primært kom fra AT1 og RT1-segmenterne, altså obligationer fra henholdsvis banker og forsikringsselskaber, så har det i 2025 i højere grad være selskabsspecifikke cases fra High-Yield-segmentet, som har været med til at drive fondenes overperformance i forhold til markedet, som i 2025 har leveret 5,3% i afkast.
”Det skyldes til dels, at vi har været i et risikomiljø i markedet, hvor der har været meget nervøsitet og usikkerhed om de mindre selskabers evne til at agere oven på den geopolitiske uro rundt om i verden og især indførelsen af Trumps toldsatser. Der har mange ikke været villig til at løbe den ekstra risiko, som følger med selskaber i High-Yield-segmentet, som i modsætning til Corporate Hybrider, er mindre selskaber med lavere kreditkvalitet og dermed også lavere rating,” siger Thomas Knudsen og fortsætter:
”Der har vi udnyttet vores aktive tilgang og store kendskab til markedet og taget nogle af de mere risikable positioner, som vi har fundet attraktive på baggrund af vores analyser. De analyser har ramt rigtigt, og det er de cases, som har drevet performance i fondene. Selvom vi har taget risikoen i nogle af de selskaber, har vi samtidig justeret andre steder i porteføljen, så vi har haft den samme risiko for porteføljen samlet set.”
På trods af den geopolitiske uro rundt om i verden og den amerikanske præsidents såkaldte Liberation Day den 2. april, hvor Donald Trump annoncerede sine nye toldsatser, så har 2025 samlet set været et forholdsvist roligt år for Marselis’ kreditfonde, hvor performance gennem året har udviklet sig stabilt, ifølge Marselis’ porteføljemanager.
”Trump har trukket relativt meget i land i forhold til, hvad vi forventede i starten af 2025. Det har ikke haft så stor negativ økonomisk effekt som forventet. Kreditobligationer som aktivklasse har været meget attraktiv, da de underliggende renter har været høje. I modsætning til andre år så ligger totalafkastet for aktivklassen et godt sted, og det tiltrækker naturligvis købere i markedet. Det har også været med til at drive det stabilt, stigende afkast i 2025,” siger Thomas Knudsen.
Netop den stabile udvikling for Marselis’ kreditfonde, forventes også at fortsætte i 2026 til trods for den geopolitiske uro i verden, som allerede har budt på flere begivenheder i starten af det nye år.
”Der ser umiddelbart ikke ud til at være noget i kortene, som forhindrer os i at levere et 2026, der ligner performance i 2025. Der er naturligvis altid en geopolitisk risiko til stede, men omvendt så ser vi også, at væksten i Europa performer bedre, og samtidig er inflationen under kontrol, og det påvirker naturligvis vores segmenter positivt. Alene det gør, at vi står bedre nu, end vi gjorde i starten af 2025,” siger Thomas Knudsen, som dog forsat er klar til at agere, hvis situationen på kreditmarkedet pludselig ændrer sig i takt med udviklingen rundt om på verdenskortet.
Fordelene ved at være investeret i kreditmarkedet hos Fondsmæglerselskabet Marselis i 2026, men også på længere sigt, bliver bakket op af kreditfondenes rating af det internationalt anerkendte rating bureau Morningstar, hvor både Corporate Bonds og Credit Fund fik den højeste rating i form af 5 stjerner på baggrund af deres performance, da de debuterede på hjemmesiden i november 2025.
Morningstar rangerer nemlig individuelle fonde baseret på deres risiko- og omkostningsjusterede afkast over de seneste 3, 5 og 10 år alt efter fondens historik. Dernæst sammenligner Morningstar med lignende fonde inden for samme kategori.
Udover de 5 stjerner tager de begge fonde også en topplacering blandt de 300-400 fonde i samme kategori. Den gearede Credit Fund indtager en 1.plads for performance i både 2023, 2024, og 2025, mens den ugearede Corporate Bonds indtager en 4., 2. og 11. plads i henholdsvis 2023, 2024 og 2025.
“Vi er selvfølgelig stolte over, at vores fonde ligger i den absolutte top, når vi sammenligner med andre kreditfonde i Europa. Det viser, at vores aktive tilgang til markedet og vores store indsigt og erfaring skaber stærke resultater, som virkelig kommer vores investorer til gode ikke kun på den helt korte bane, men også på længere sigt. Den anerkendelse og placering vil vi naturligvis lægge os i selen for fortsat at gøre os fortjent til,” siger Thomas Knudsen.
Historiske afkast er ikke et udtryk for fremtidige afkast. Afkast kan også være negative.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling
PRIPPs-dokumenter for Credit Fund findes her.
PRIPPS-dokumenter for Corporate Bonds findes her
Pressekontakt: