Nyheder

Øget fokus på europæisk våbenindustri får ukendte selskaber i søgelyset

Written by Nickolai Larsen | May 21, 2026 12:48:42 PM

Krigen i Ukraine og Trumps aggressioner har ændret på våbenindustriens placering på ESG-ekskluderede industrier for mange kapitalforvaltere. Det betyder blandt andet, at hidtil ukendte selskaber i den europæiske våbenindustri er kommet i fokus i investorers jagt på ejerandele. Det gælder blandt andre den tjekkiske ammunitionsproducent Czechoslobak Group.

Den klassiske liste af ESG-ekskluderede industrier for kapitalforvaltere har længe været tobak, voksenunderholdning, gambling og våben. Men krigen i Ukraine og Trumps aggressioner har fået flere til at ændre holdning til våbens plads på den liste. Hvis våben er nødvendige for at forsvare egne grænser, så er de måske ikke så kontroversielle, og kapitalmarkedernes dybe lommer er oplagte til at skabe en lokal regional industri.

Megatrenden med øget fokus på europæisk våbenproduktion har derfor også betydet, at de dybe lommer har måtte jagte ejerandele i en relativt begrænset europæisk industri. Blandt andet derfor er den tyske forsvarsindustrikoncern, Rheinmetall- aktien, steget 1480% de seneste 5 år.

Men den øgede interesse er ikke kun fra de offentlige kapitalmarkeder og politikere. Også private ejere har indkasseret på hypen ved at børsnotere sine selskaber. Men har man set film som War Dogs og Lord of War, så er det måske ikke overraskende, at den proces også vil medbringe kontroverser. Også den virkelige verdens våbenindustri har jo i mange år været fordækt, og nogle af de selskaber, vi nu ser i offentlighedens søgelys, har været vant til en anden virkelighed.


Steg 32% på første dag

Det bedste eksempel på det er muligvis tjekkiske Czechoslovak Group (CSG), der i januar 2026 blev børsnoteret til en værdisætning på €25 mia. og som på første dag steg 32%. Selskabet udstedte for et år siden en €1 mia. high yield obligation i de europæiske kreditmarkeder med en kupon på 5,5%.

Majoritetsejeren af Czechoslovak Group (CSG) er stadig 33-årige Michal Strnad, der i 2018 overtog selskabet fra faren, Jaroslav Strnad. Jaroslov stiftede selskabet i 1995, og var de mange år en mere klassisk våbenhandler (dog umiddelbart på den rigtige side af loven). CSG købte gammelt militærudstyr og nedslidt ammunition, der var i overskud efter Sovjetunionens fald. Militærudstyret blev enten solgt direkte videre eller opgraderet, hvis nødvendigt.

Den sande guldmine begyndte dog i 2022, da Rusland invaderede Ukraine. Siden da har CSG solgt millionvis af ammunition til Ukraine og NATO-lande, der samlet udgør ca. 90% af omsætningen.

 

Anklager fra amerikansk medie

Men perioden efter børsnoteringen har ikke været køn med flere negative nyhedsartikler. Det kulminerede dog den 4. maj 2026, da det amerikanske medie Hunterbrook udsendte en ”short-rapport” - en analyse skrevet i et forsøg på at få aktien til at falde i værdi. Hunterbrooks kapitalforvaltningsben havde samtidigt positioneret sig, så de vil tjene penge, når aktien falder. Derfor er Hunterbrook ikke en neutral part.

Hunterbrooks anklager er vidtrækkende, men de centrale er (1) CSG har ikke den produktionskapacitet af ammunition, som først antydet, (2) en minoritetsaktionær i et centralt datterselskab vil sælge sine aktier for et stort beløb, og (3) Strnad-familien har (for) tætte relationer til især tjekkiske politikere, men også tidligere til russiske.

Som grafen nedenfor til venstre viser, så skrev CSG tilbage i januar i deres præsentationsmateriale, at de på det tidspunkt kunne producere 630 tusinde patroner. Hunterbrook mener ikke, at CSG faktisk kan producere den mængde patroner in-house, men at kapaciteten inkluderer en stor andel renoverede og videresolgte patroner.

 

Det er ikke i sig selv et problem, og som grafen til højre viser, så var det også fint flaget, at en stor del af ammunitionsomsætningen kommer fra den type våbenhandel. Men det kan blive et problem, hvis globale ammunitionslagre med ældre patroner løber tør, og det ser Hunterbrook som en reel risiko.

Hunterbrookciterer en Reuters artikel fra 2024, der vurderede, at lagerbeholdningen af større kalibre er på 2 mio. Produktionen i Europa er dog sidenhen steget, og vi gør igen opmærksom på, at CSG selv flager dette som en risiko, hvorfor de vil øge egenproduktionen.

 

 

Tætte relationer til tjekkisk magtelite

Som sagt er der også insinuationer af korruption grundet tætte relationer til den tjekkiske magtelite, hvor den ældre Strnad blandt andet har været blandt de største donorer til Miloš Zeman, der var tjekkisk præsident fra 2013 til 2023. Hunterbrook insinuerer, at en række offentlige udbud er vundet grundet den type relationer. Derudover er den ældre Strnad relateret til en række russiske magthavere, hvilket angiveligt førte til, at det tjekkiske militær ikke ville være kunde hos CSG i 2018, hvorefter hele aktieandelen blev overført til sønnen.

CSG har efterfølgende afvist anklagerne i et kort svar. Siden børsnoteringen er CSG faldet 32% på trods af den store stigning første handelsdag. Det skyldes blandt andet de førnævnte artikler, men noter dog, at for eksempel Rheinmetall også er faldet 31% i perioden, så det reflekterer også usikkerhed om den europæiske våbenhviles eksponentielle vækst.


Kræver grundige overvejelser

Er bevisbyrden for et selskab fyldt med fusk så løftet? Det er den i vores optik ikke endnu, selvom flere af anklagerne selvfølgelig er bekymrende. Men det er en klar indikator på, at man grundigt skal overveje en investering, hvis/når den her type selskaber kommer til markedet.

Det kan være guldrandet forretninger, men det er også virksomheder, der ofte har opereret i en industri fyldt med kontroverser, dilemmaer og suspekte typer. Fra et politisk perspektiv er det også vigtigt at overveje sine modparter, da den massive oprustning risikerer handel med suspekte virksomheder. For eksempel indikerer Reuters-artiklen fra 2024, at Danmark har været med til at finansiere våben til Ukraine købt fra et af CSG’s datterselskaber.

 

 

Disclaimer

Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.