Hvis du havde spurgt enhver energianalytiker i 2025 om, hvad det værste mulige scenarie var for de globale energimarkeder, så havde han svaret; “En nedlukning af Hormuzstrædet”. Det lille stræde, 97km på det tyndeste punkt, deler de Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Saudi Arabien på den ene side og Iran på den anden. Inden krigen begyndte, blev omtrent 20% af verdens olietankere fyldt i den Persiske Golf, og den eneste udvej er gennem Hormuzstrædet.
Det havde længe været en diskussion, om Iran succesfuldt kunne nedlukke trafik gennem strædet. Efter det amerikanske bombardement af Irans ledere stod det klart, at missil- og droneangreb på nabolande og olietankere var tilstrækkeligt til, at ingen kaptajn ville sejle gennem strædet.
Det betød en masse strandet olie i golfen og senere hen produktionsstop på flere olie- og gasfelter. Det var initialt en kæmpe verificering af Irans magt, så længe den amerikanske modpart ikke ville invadere landet.
Markedets første reaktion var en skarp stigning i olieprisen, da mindre olie pludselig skulle møde efterspørgslen. Prisen på en tønde olie steg fra slutningen af februar til toppen i slut marts 67%. Våbenhviler, oliereserver og reduceret efterspørgsel betød, at prisen langsomt faldt igen til $70-80 per tønde. Grundet frygt for en ny eskalering i Iran og konflikten mellem Houthierne og Saudi Arabien er prisen dog igen steget til ca. $110. per tønde.
Afkastet fra slut februar til marts på en række aktieindeks kan ses nedenfor, og det illustrerer meget godt påvirkningen af Hormuz-nedlukningen på forskellige regioner. Europæiske aktier, vist ved Eurostoxx 600, var nede ca. 8% i perioden og emerging markets aktier var nede over 12%.
Både Europa og mange Asiatiske lande er afhængige af import af energi, da den lokale produktion ikke er tilstrækkelig til at fylde den lokale efterspørgsel. Derfor faldt de regioners aktier mere.
Fonden er klassificeret som 3 på den summariske risikoindikator, der går fra 1-7.
*Historiske afkast er ikke et udtryk for fremtidige afkast. Afkast kan også være negative.
Til gengæld faldt danske og amerikanske aktier mindre, hvor danske kun var nede 2% og amerikanske under 4%. USA er i langt højere grad energiuafhængig grundet den store fracking-industri. Danske aktier var blandt andet understøttet af Novos fine performance i den specifikke periode, da pharma-selskaber er mindre eksponeret mod energiprisstigninger end andre sektorer.
Grafen viser også afkastet på Marselis Systematisk Allokering i perioden i den grå linje, samt et gennemsnit af fire danske lignende fonde i den brune linje. Systematisk Allokering gjorde det fint i perioden grundet positionerne i råvarer, solid amerikansk aktieeksponering, og flere aktiver denomineret i amerikanske dollars, hvor andre danske fonde i gennemsnit har lavere dollareksponering. Det relativt solide afkast var på trods af, at fonden også var eksponeret mod asiatiske aktier i perioden.
USA og Iran har endnu ikke underskrevet en fredsaftale, og en eskalering efter det amerikanske midtvejsvalg er mulig. Saudi Arabien og Houthierne har intensiveret krigen i Yemen, hvilket på sigt kan have betydning for trafikken gennem Bab al-Mandab-strædet.
Men til den positive side har menneskers kløgt og hurtige opfindsomhed vist sig igen. Brugen af rørledninger fra den østlige til den vestlige side af den arabiske halvø er steget, og man har sågar bygget nye, så man kan undgå afhængigheden af Hormuzstrædet.
Grafen nedenfor er fra JP Morgan. Den viser eksport fra Mellemøsten af både råolie og raffineret produkter. Den viser tydeligt, at per slutningen af september er eksporten af olie reboundet til omtrent 80% af niveauet før Irankrigen. På trods af det er olieprisen stadig til den høje side, og det skyldes den fortsat volatile situation, hvor en eskalering stadig ikke kan udelukkes. Ifølge gamblingplatformen Polymarket er sandsynligheden for en fredsaftale inden årets afslutning 32%.
Det andet store tema indtil nu i 2026 har været de markante forbedringer af AI-modellerne. En række forskere har fundet ud af, at med kombinationen af enorm computerkraft, ekstreme mængder data og sofistikerede machine-learning teknikker, så kan man skabe en AI-agent, der ved rigtig meget om mange ting. Teknologien er revolutionerende, og derfor har den selvfølgelig også påvirkning på markederne.
Euforien har for eksempel påvirket chipaktier positivt, da investeringer fra AI-selskaberne, de store techselskaber og datacenterselskaber betyder høj indtjening. Det er eksempelvis aktier som Nvidia, Samsung Electronics og Intel. Men nogle sektorer er også blevet negativt ramt. AI-agenternes evne til at kode har sat tvivl om software- og konsulentvirksomhedernes forretningsmodeller, og de største doomers har endda forudsagt en kraftig stigning i arbejdsløshed i de kommende år.
Arbejdsmarkedseffekterne er stadig ikke synlige i data, og vi har heller ikke stor tiltro til, at vi kigger ind i en nær fremtid med massearbejdsløshed. Grafen nedenfor viser jobopslag på Indeed-platformen, hvor den hvide linje viser softwareudviklere og den blå linje viser alle sektorer. Software jobopslag er steget 16% i år, mens det overordnet kun er oppe 1%. Kunstig intelligens vil formentlig påvirke arbejdsmarkedet, men selv i en af de mere eksponerede jobtyper ser vi det ikke endnu, og effekten vil nok i højere grad være en omskoling fremfor høj arbejdsløshed.
Kilde:
Markedet har dog også modereret sin negative holdning til software-selskaber. Amerikanske softwareaktier er i gennemsnit uændret i år, hvor de på det værste tidspunkt var nede 30%. Til sammenligning er amerikanske chipaktier steget 67% og S&P 500 er steget 13%.
Euforien kan også ses på mere overordnede aktieindeks. Grafen nedenfor viser afkastet i år på japanske aktier (NKY), amerikanske techaktier (Nasdaq), aktier fra udviklingslande (EM), store amerikanske aktier (SP500) og store europæiske aktier (Eurostoxx).
De tre førstnævnte er i højere grad eksponeret mod kunstig intelligens, og de er steget ca. 20-30% i år. De mindre eksponerede amerikanske og europæiske indeks er steget 10-16%, hvilket også er solidt, men blegner en smule i forhold til de andre. Grafen viser dog også, at AI-eksponerede aktier de seneste uger er faldet tilbage. Det skyldes stigende tvivl om, hvorvidt AI-investeringerne på sigt vil være tilstrækkeligt profitable, som vi også flere gange har beskrevet i nyhedsbrevet. Faldene skal dog også ses i et større perspektiv, da aktieindeksene bare er tilbage på september-niveauer.
Kilde: Bloomberg/FMM
Investeringerne i råvarer og de mere AI-relaterede lande har betydet højt afkast på Marselis’ blandede fonde i år. Systematisk Allokering er steget 16% i år, mens et gennemsnit af lignende danske fonde er steget 7%. Det er dog også på bagkant af et sværere 2025, men fonden er nu en af de bedste performende indenfor risikokategorien siden lanceringen i starten af 2024.
Fondene har i disse dage reduceret investeringerne i AI-relaterede aktier, og investeret i danske aktier og globale infrastrukturlignende aktier.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling.
PRIIPs-dokumenter for Systematisk Allokering findes her.