5 min
En af efterårets store begivenheder nærmer sig med hastige skridt. Tirsdag den 5. november skal amerikanerne stemme på den næste amerikanske præsident. I denne analyse kigger vi nærmere på valgets betydning for vores hjemmebane i Fondsmæglerselskabet Marselis, nemlig de europæiske kreditmarkeder. Men uanset udfaldet vil det amerikanske budgetunderskud og landets holdning til global handel blive et vigtigt tema for de finansielle markeder i den kommende valgperiode.
Amerikanerne står til november med valget mellem demokraternes Kamala Harris og republikanernes Donald Trump. Et gennemsnit af betting odds på vinderen af valget og den seneste tids meningsmålinger viser, at der er dødt løb mellem de to kandidater.
Valget af demokraternes Kamala Harris, den nuværende vicepræsident, vil betyde politisk kontinuitet og, i hele træskoslængder, en forsættelse af den nuværende politik. Harris har indtil videre ikke talt meget om hendes holdning til USA’s samarbejde med Europa, men hun forventes, at forsætte Bidens linje med forsigtig støtte til Ukraine, støtte til NATO, og kritik af handel med Kina, der kan føre til højere toldsatser og begrænsninger for frihandel.
Begge kandidater forventes at øge statsgælden
Et valg af Harris forventes samtidigt at betyde en forsættelse af det amerikanske budgetunderskud, der kan få en betydning for det globale renteniveau. Den upolitiske Committee for a Responsible Federal Budget kom i starten af oktober med en foreløbig vurdering af, hvad valget af enten Harris eller Trump ville betyde for det amerikanske budgetunderskud og statsgæld.
Figuren nedenfor viser i den solide blå linje et bud på udviklingen af den amerikanske statsgæld relativt til BNP, hvis Kamala Harris vinder valget. Den solide grønne linje viser udviklingen, hvis Donald Trump vinder. Helt konkret er det bedste bud, at Harris vil tilføje 3,5 billioner USD til statsgælden de kommende 10 år, mens Trump forventes at tilføje 7,5 billioner USD.
Begge kandidater forventes dermed at øge den amerikanske statsgæld. Donald Trumps forslag om både at forlænge hans massive skattelettelser fra 2018 og foreslå flere skattelettelser gør dog, at en sejr til Trump forventes at få særligt de lange renter til at stige.
Trump har også forslået en 10% toldsats på alle importerede varer, mens toldsatsen på kinesiske varer skal være endnu højere. For at tilføje noget perspektiv på 10% toldsats, så viser figuren nedenfor den gennemsnitlige toldsats på importerede varer i USA siden 1890.
Sidst den gennemsnitlige toldsats var på 10% var i 40’erne. En så høj stigning i toldsatserne burde, ifølge standard økonomisk teori, blandt andet lede til en enkeltstående stigning i inflation, et generelt værditab for samfundet og afledte effekter, der er svære at forudsige. Andre lande må forventes at svare igen, hvilket øger risikoen for en større handelskrig. En høj straftold på kinesiske vare må desuden forventes at lede til, at de kinesiske varer i højere grad sendes til Europa.
De europæiske kreditmarkeder må forventes at blive påvirket af en række faktorer, alt efter hvem der vinder valget. På makroøkonomisk niveau kan en Trump-sejr potentielt lede til et opadgående pres på særligt de lange renter, højere inflation og mere geopolitisk uro. Omvendt vil en Harris-sejr i langt højere grad betyde en forsættelse af de nuværende tendenser, hvilket også betyder forsatte budgetunderskud og flere begrænsninger for frihandel.
Det er ret tydeligt, at en Trump-sejr udgør en større risiko for de europæiske kreditmarkeder end en Harris-sejr. Effekterne af en sejr til Trump afhænger dog også af udfaldet af valget til Repræsentanternes Hus og Senatet, der nu begge er kontrolleret af republikanerne. Betting-markederne forventer på nuværende tidspunkt, at republikanerne sikkert vinder kontrol over Senatet, mens demokraterne står til en lille og usikker sejr i Repræsentanternes Hus.
Erfaringerne fra 2016 er, at Trump skaber meget politisk usikkerhed, men at den politiske usikkerhed ikke i lige så høj grad forplanter sig videre i usikkerhed på de finansielle markeder, som den har gjort under andre præsidenter. Helt simpelt kan man sige, at markederne ikke altid lytter til Trumps mange udmeldinger, hvilket begrænser effekten på de europæiske kreditmarkeder. Derudover kan man let overvurdere betydningen af eksempelvis en Trump-sejr, da navnet på den amerikanske præsident kun er én faktor blandt utallige faktorer, der påvirker prisningen i de finansielle markeder.
Historisk set bevæger de europæiske high yield kreditspænd, altså kompensationen for kreditrisiko, sig nogenlunde sidelæns i perioden op til et amerikansk præsidentvalg for derefter at falde i perioden efter. Samme tendens ses i aktiemarkederne. Man skal dog huske på, at præsidentvalg er en relativ sjælden begivenhed, så man skal være meget forsigtig med at basere sin forventning til fremtiden på få datapunkter.
Ovenstående figur viser udviklingen omkring valgdagen for hele det europæiske high yield marked, men effekten af valget vil nok i højere grad vise sig i vindere og tabere på tværs af sektorer. En Trump-sejr vil være positivt for eksempelvis den europæiske bank-og forsvarssektor, mens det vil være negativt for blandt andet eksporttunge sektorer som bil- og luksussektoren, samt selskaber aktive i den grønne omstilling.
Alt i alt vil en Harris-sejr formentligt ikke have den store betydning for europæiske high yield selskaber. Risikoen ligger klart i en sejr til Trump koblet sammen med republikansk kontrol i Kongressen. I det tilfælde vil markedet vende fokus mod handelskrig, ufinansieret skattelettelser og de løbende skiftende politiske udmeldinger, der må forventes at komme med en 78-årig Trump som præsident.
Omvendt forventes et ”red sweep” at være positivt for aktiemarkederne og den generelle risikovillighed i markederne, hvilket vil reducere den negative påvirkning på de europæiske kreditmarkeder. De europæiske kreditmarkeder har haft et positivt 2024, og alt i alt forventes det amerikanske præsidentvalg ikke at påvirke den tendens betydeligt for det generelle kreditmarked. En Trump-sejr kan dog give øget usikkerhed i markedet, mens enkelte sektorer kan blive presset.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling
Pressekontakt: