Privatlivspolitik hos Fondsmæglerselskabet Marselis A/S

Fondsmæglerselskabet Marselis ønsker at beskytte og respektere dit privatliv. Det er altid vores intention at behandle persondata forsvarligt og hensigtsmæssigt. Formålet med vores privatlivspolitik er at oplyse samarbejdspartnere, kunder og potentielle kunder, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Privatlivspolitik

Personoplysninger

Personoplysninger er enhver form for informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Vi behandler forskellige personoplysninger afhængigt af, i hvilken sammenhæng oplysningerne bruges og registreres.  

Når du bliver kunde hos Marselis, bliver du bedt om at afgive en række oplysninger til os, herunder grundlæggende personoplysninger, økonomiske oplysninger samt ID-dokumentation.

Marselis registrerer og bruger forskellige oplysninger om dig, når du kommunikerer med os via digitale kanaler eller telefonisk. Derudover behandler vi oplysninger om markedsføringsaktiviteter i forhold til både kunder og potentielle kunder.

Vi ønsker til hver en tid at tilbyde dig den bedste rådgivning og de bedste løsninger, hvilket i høj grad afhænger af, hvor godt vi kender dig. Det er derfor vigtigt, at de personoplysninger, vi har om dig, er korrekte og opdaterede, og at du løbende holder os orienteret om eventuelle ændringer.

 
Sikkerhed

Marselis ønsker en høj sikkerhed omkring beskyttelse af dine personoplysninger. Vi har derfor truffet relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod eksempelvis uautoriseret adgang, ændring og tilintetgørelse.

Vi behandler dine personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Dine oplysninger vil alene blive anvendt til det formål, de er indsamlet til, og vil blive slettet, når dette formål er opfyldt eller ikke længere relevant.

 

Alle medarbejdere hos Marselis er underlagt tavshedspligt. Det betyder, at oplysninger om dig både er personlige og fortrolige, hvormed de ikke uberettiget vil blive videregivet til tredjemand.

Formål

Vi registrerer og bruger personoplysninger af flere årsager. Vi indsamler oplysninger om dig med henblik på at kunne tilbyde den bedste rådgivning, investeringsservice og for at overholde vores aftale med dig, samt at kunne foretage korrekt kundepleje, kommunikation og afvikle arrangementer. Endvidere indsamles personoplysninger for at opfylde retlige forpligtelser, som vi er pålagt som finansiel virksomhed.

Hvis du giver os dit samtykke til ovenstående, vil du forinden få at vide, hvad du konkret samtykker til. Dit samtykke er frivilligt. Dit samtykke kan dog være nødvendigt for videre samarbejde.

 
Periode for opbevaring

Vi gemmer dine personoplysninger, så længe det
er nødvendigt for at opfylde det formål, dine personoplysninger registreres og bruges i forbindelse med. Tidsrummet for opbevaring er fastsat i henhold til de
retlige forpligtelser, vi er underlagt, samt til sikring af dokumentation. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring, hvormed det ikke er muligt at angive en generel tidsramme.

 
Videregivelse af oplysninger

Marselis viderebringer ikke personoplysninger til tredjeparter uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for, at vi kan rådgive og betjene dig, samt af hensyn til overholdelse af retlige forpligtelser. Vi benytter en række eksterne samarbejdspartnere til opbevaring og behandling af data. Vores samarbejdspartnere behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.

Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.


Indsigter og klager

Du har, i henhold til gældende lovgivning, ret til at anmode om adgang til de personoplysninger, som vi behandler om dig. Du har desuden som udgangspunkt ret til:

  • At gøre indsigelser
  • At få rettet eller slettet personoplysninger
  • At tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig

 Såfremt du ønsker at foretage tiltag i henhold til ovenstående, skal du rette henvendelse til compliance@fmmarselis.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Fondsmæglerselskabet Marselis A/S Fredericiagade 23, 1
8000 Aarhus C

(+45) 8730 0300
info@fmmarselis.dk