Tre opmærksomhedspunkter
Man skal som investor være opmærksom på nogle ting, når man selv køber kreditobligationer:
1) Der er ofte høje minimumsbeløb på mellem €100.000 og €200.000, hvilket gør, at man skal have en større formue for at opnå diversifikation.
2) Der kan ofte være lav gennemsigtighed omkring priser, fordi obligationer ikke handles på en centraliseret børs. Som investor kan det dermed være svært at vurdere, hvorvidt en pris fra ens bank eller modpart er den bedste mulige. Derfor er adgang til flere prisstillere vigtigt, da man derved kan sammenligne på tværs, og den mulighed er typisk reserveret for større institutionelle investorer.
3) Visse obligationer må ikke købes af retail-investorer, og andre klassificeres som komplekse produkter, hvorfor man bør søge rådgivning ved en certificeret rådgiver, inden man investerer.
På grund af ovenstående er det ofte den mest passende løsning for de fleste investorer at købe sig ind i en investeringsfond. Der får man den rette diversifikation for selv et mindre beløb, og ofte vil fonden have mulighed for at finde den bedste pris på tværs af mange banker og modparter.
En passiv eller aktiv forvalter?
Vælger man at investere gennem en fond, skal man tage stilling til, hvorvidt man ønsker en passiv eller aktiv fond. Hvis man ser på aktiemarkedet, så viser meget empirisk data, at det ofte er begrænset, hvad en aktiv aktieforvalter reelt set giver af værdi for investorer relativt til en passiv investering i eksempelvis ETF’er.
Aktive forvalters generelt manglende evne til at kunne slå det brede aktiemarked efter omkostninger begrundes ofte med, at aktiemarkedet er yderst likvidt, hvorfor al information hurtigt og effektivt indprises i markedet. Netop dette er ikke altid tilfældet for kreditmarkedet grundet den anderledes markedsstruktur, vi har beskrevet. Dette gælder især for de højt forrentede dele af kreditmarkedet – eksempelvis high yield og subordineret kredit. Her skaber illikviditet og tekniske faktorer ofte muligheder for attraktive køb og salg, hvorved en aktiv forvalter kan maksimere porteføljens afkast/risiko-profil.
Indenfor de segmenter af kreditmarkedet, hvor sådanne muligheder opstår, kan man derfor argumentere for, at aktiv forvaltning giver investoren merværdi.