5 min
De fleste investorer har på et tidspunkt spurgt sig selv, om det overhovedet giver mening at have obligationer i sin portefølje, da aktier har tendens til højere afkast. Vi vil i dette opslag illustrere, hvorfor vi mener, at det giver mening at være eksponeret mod obligationsmarkedet. Det vil vi gøre med nyt data fra 2023, hvor professoren Edward F. McQuarrie har indsamlet og forbedret historisk data på aktie- og obligationsafkast siden 1794 i USA.
Det data viser, at aktier som forventet har haft både højere afkast og risiko end obligationer. Men det viser også, at der er masser af længerevarende perioder, hvor obligationer har givet et højere afkast end aktier.
Grafen nedenfor viser i de røde kolonner, hvor ofte aktier har haft højere afkast end obligationer over en given periode, som kan findes på X-aksen. Konkret har obligationer givet et højere afkast i 35% af de 10-årige perioder siden 1794.
En investor skal altså spørge sig selv, om de har en holdning til, hvordan afkastet af henholdsvis aktier og obligationer vil være over investorens investeringsperiode. Hvis man ikke har en specifik holdning til det, giver en eksponering mod begge aktivklasser mening.
Størrelsen af allokeringen til obligationer skal afhænge af ens tidshorisont og risikoappetit som illustreret ovenfor. Der er oftest en betydelig sandsynlighed for, at obligationer overperformer aktier over en længere periode, så det kan koste, hvis man ikke er investeret i obligationer også.
Argumentet forstærkes kun af, at man kan reducere de værst tænkelige udfald drastisk ved at have eksponering mod begge aktivklasser. Grafen nedenfor viser den 10-årige vækst i amerikansk BNP per person i den røde linje og perioder, hvor obligationer over en 10-årig periode har haft højere afkast end aktier i det grå.
Sammenhængen er ikke perfekt, men obligationer har ofte tendens til at overperforme, når der i starten har været et negativt chok til den amerikanske økonomi.
Obligationers stærke performance i netop disse perioder skyldes delvist, at aktieafkast er relateret til vækstforventninger, og delvist, at renter ofte falder i en recession, da investorer søger mod sikre aktiver, og centralbanker sætter renterne ned. Det så vi eksempelvis under finanskrisen, hvor aktier i 2009 var faldet ca. 33% over de seneste 10 år, mens obligationer var steget ca. 30%.
Obligationer performer altså ofte, når aktier gør det værst (dog ikke altid, som vi foreksempel så i 2022, hvor begge aktivklasser gav lave afkast). Obligationseksponering kan, med andre ord, mindske de værste tab i en portefølje. Grafen ovenfor viser dog også, at en del af obligationers gode performance skete i 1800-tallet. Men selv hvis vi fokuserer på perioden efter 1. verdenskrig, har obligationer overperformet aktier 22% af de 10-årige perioder.
Baseret på et simulationsstudie viser nedenstående figur sandsynligheden for, at man over en 5-årig og 20-årig periode har tabt penge ved investeringer i aktier, obligationer og en blandet portefølje bestående af 60% aktier og 40% obligationer; en såkaldt 60/40 portefølje.
Lad os eksemplificere figuren ved at fokusere på de tre kolonner til venstre, hvor analysen er på 5-årige perioder. For eksempel viser den grønne kolonne andelen af de simulerede 5-årige perioder, hvor man har tabt penge ved at investere i aktier, hvilket er lige under 20%. Det er ca. 15% for obligationer og 12,5% for en 60/40 portefølje.
Prikkerne viser, hvor meget man så har tabt i de scenarier, hvor afkastet har været negativt efter 5 år. I gennemsnit har man tabt ca. 22,5% i aktier, mens man i obligationer og 60/40 porteføljen har tabt omkring 12,5%.
De nøjagtige tal er ikke centrale, da de især vil afhænge af hvilken periode, man analyserer, men det ses tydeligt, at både over en 5- og 20-årig periode er sandsynligheden for tab lavest, når man har investeret i en 60/40 portefølje frem for ren aktie- eller obligationseksponering. Derudover reducerer man de værst tænkelige tab ved at inkludere obligationer i porteføljen.
Vi kan altså se fra historisk data, at der over længere perioder er betydelig sandsynlighed for, at obligationer overperformer aktier, og at inklusion af obligationer i sin portefølje reducerer de værst tænkelige afkast.
Derfor mener vi, at det giver mening at inkludere aktivklassen i sin portefølje, hvor den givne vægt blandt andet bør afhænge af risikoappetit og tidshorisont. Derudover har vi i de seneste opslag vist, hvordan andre alternative investeringer som for eksempel råvarer kan bidrage positivt til en portefølje.
I vores optik er noget af det vigtigste, man kan tage med fra disse opslag, at da vores investeringshorisont ikke er uendelig, så kan for høj risiko være ikke-optimal. Det gør sig især gældende, hvis man opnår den højere risiko gennem udelukkende at have aktier i porteføljen og derved misser en masse korrelationsfordele.
Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling
Pressekontakt: