“Som altid er intet simpelt, når Trump er involveret”

  • 24 April 2026
  • af Lasse Hjortsballe
  • 3 min

 

Krigen i Iran og blokaden af Hormuzstrædet har udløst et nyt energichok. Vores Investeringschef, Lasse Hjortsballe, ser nærmere på finansmarkedernes reaktion, som indtil nu ser mere behersket ud end i 2022 med Ruslands invasion af Ukraine.

Artiklen er skrevet den 13. april. Nye begivenheder kan have ændret situationen.

“A big day for World Peace!”

Efter 38-dages krig i Iran og trusler om ødelæggelsen af den iranske civilisation erklærede Donald Trump Iran-krigen for vundet i sidste uge. En midlertidig våbenhvile skulle åbne op for en normalisering af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, mens parterne havde tid til at forhandle en længerevarende fredsaftale på plads.

Den fredsaftale blev parterne ikke enige om over weekenden, hvilket har resulteret i en amerikansk blokade af skibe gennem Hormuzstrædet på vej mod eller fra iranske havne, men også en fortsættelse af våbenhvilen og håb om yderligere dialog. Hormuzstrædet, den vel nok økonomisk vigtigste logistiske flaskehals i verden, er afgørende for særligt de globale energimarkeder, da en betydelig del af verdens olie normalt transporteres gennem strædet.

Et tæt på komplet stop for trafikken gennem strædet kan med det samme ikke kun mærkes på de danske tankstationer, men også den globale økonomi med betydning for vækst, inflation og renter. Et energichok forårsaget af en krig får det til at løbe koldt ned ad ryggen på obligationsinvestorer, der smerteligt husker tilbage til konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine i foråret 2022.

Dengang steg renten på en 5-årig tysk statsobligation fra ca. 0% før invasionen til 2,5% i slutningen af 2022, selvfølgelig drevet af stærkt stigende inflation, der i eurozonen toppede på hele 10,6% i efteråret 2022.

I 2022 efter invasionen var de europæiske gaspriser og tyske elpriser i gennemsnit dobbelt så høje som før invasionen, mens olie- og fødevarepriserne i gennemsnit lå 25% højere.

5-årige tyske statsrenter
Kilde: FMM/Bloomberg
Tyske elpriser om 1 år
Kilde: Bloomberg

Krigen i Iran og blokaden af Hormuzstrædet har udløst et nyt energichok. Vores Investeringschef, Lasse Hjortsballe, ser nærmere på finansmarkedernes reaktion, som indtil nu ser mere behersket ud end i 2022 med Ruslands invasion af Ukraine.
Artiklen er skrevet den 13. april. Nye begivenheder kan have ændret situationen

Energichokket denne gang er voldsomt men, for særligt Europa, fortsat noget mildere end 2022. De europæiske gaspriser er steget ca. 50% siden slut februar, men ligger under niveauet fra start 2025 og 70% under gennemsnittet fra 2022.

De tyske 1-årige future priser på elektricitet er knap nok steget relativt til starten af året og ligger 75% under gennemsnittet fra 2022. Energichokket var ikke den eneste årsag til den høje inflation i 2022/2023. Dengang var de globale forsyningskæder stadig ved at komme sig efter coronapandemiens nedlukninger, mens forbrugernes efterspørgsel var høj drevet af høje opsparinger, stigende lønninger og finanspolitisk stimulus.

Endelig var centralbankernes renteniveau helt i bund. Energichokket ramte dengang ind i et samtidigt efterspørgselsstød, der tilsammen sendte inflation i vejret.

Europæiske naturgaspriser
Kilde: FMM/Bloomberg
Inflation i Eurozonen
Kilde: Bloomberg

Et mildere energichok denne gang, samt en økonomi i bedre balance før chokket, har ledt til en behersket reaktion fra de finansielle markeder, inklusiv de europæiske kreditmarkeder.

Figuren nedenfor viser i den orange linje udviklingen i betalingen for kreditrisiko blandt europæiske high yield selskaber siden årets start. Den grønne streg viser samme udvikling, men i 2022. Vi ser samme udvikling i aktiemarkederne, hvor europæiske aktier faktisk er steget næsten 2% i år, mens de på samme tid i 2022 var faldet med 10,5%. Den 5-årige tyske statsobligationsrente er steget 0,3 procentpoint indtil videre i 2026, mens den i 2022 på nuværende tidspunkt var steget med 1 procentpoint.  

Ændring i kreditspænd fra årets start
Kilde: Bloomberg

Et blokeret Hormuzstræde blev af mange energianalytikere set som et slags worst-case scenarie for de globale energimarkeder. På nuværende tidspunkt er omkring 12-14% af den globale olieproduktion fanget bag blokaden af strædet, mens brug af midlertidige lagre og andre nødløsninger opvejer cirka halvdelen af produktionstabet.

De finansielle markeders relativt rolige reaktion på manglen af så stor en del af verdens olie bunder blandt andet i en forventning om, at blokaden vil være kortvarig. Hverken Iran, USA eller stort set alle andre lande i verden har den store interesse i, at strædet skal være lukket i længere tid – særligt Trump har en interesse i at få afsluttet krigen og genåbnet strædet, så han står bedre stillet til midtvejsvalget i november.

Krig er i naturen uforudsigelig og fyldt med menneskelige og økonomiske halerisici. Krigens tåge gør det samtidigt svært at blive klog på implikationerne af krigen og det indbyrdes styrkeforhold.

For de finansielle markeder er størrelsen på det nuværende energichok, en i udgangspunktet mere balanceret makroøkonomi, en mindre energisensitiv økonomi og en forventning om en snarlig afslutning af konflikten afgørende for den indtil videre milde reaktion. Som altid er intet simpelt, når Trump er involveret, og en krig er nemmere at starte end at afslutte.

 

 

Disclaimer

Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling

  Pressekontakt:
  Communications Manager,
  Laura Sulbæk Frederiksen,
  (+45) 3157 1963

 

Krigen i Iran og blokaden af Hormuzstrædet har udløst et nyt energichok. Vores Investeringschef, Lasse Hjortsballe, ser nærmere på finansmarkedernes reaktion, som indtil nu ser mere behersket ud end i 2022 med Ruslands invasion af Ukraine.

Artiklen er skrevet den 13. april. Nye begivenheder kan have ændret situationen.

“A big day for World Peace!”

Efter 38-dages krig i Iran og trusler om ødelæggelsen af den iranske civilisation erklærede Donald Trump Iran-krigen for vundet i sidste uge. En midlertidig våbenhvile skulle åbne op for en normalisering af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, mens parterne havde tid til at forhandle en længerevarende fredsaftale på plads.

Den fredsaftale blev parterne ikke enige om over weekenden, hvilket har resulteret i en amerikansk blokade af skibe gennem Hormuzstrædet på vej mod eller fra iranske havne, men også en fortsættelse af våbenhvilen og håb om yderligere dialog. Hormuzstrædet, den vel nok økonomisk vigtigste logistiske flaskehals i verden, er afgørende for særligt de globale energimarkeder, da en betydelig del af verdens olie normalt transporteres gennem strædet.

Et tæt på komplet stop for trafikken gennem strædet kan med det samme ikke kun mærkes på de danske tankstationer, men også den globale økonomi med betydning for vækst, inflation og renter. Et energichok forårsaget af en krig får det til at løbe koldt ned ad ryggen på obligationsinvestorer, der smerteligt husker tilbage til konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine i foråret 2022.

Dengang steg renten på en 5-årig tysk statsobligation fra ca. 0% før invasionen til 2,5% i slutningen af 2022, selvfølgelig drevet af stærkt stigende inflation, der i eurozonen toppede på hele 10,6% i efteråret 2022.

I 2022 efter invasionen var de europæiske gaspriser og tyske elpriser i gennemsnit dobbelt så høje som før invasionen, mens olie- og fødevarepriserne i gennemsnit lå 25% højere.

5-årige tyske statsrenter
Kilde: FMM/Bloomberg
Tyske elpriser om 1 år
Kilde: Bloomberg

Krigen i Iran og blokaden af Hormuzstrædet har udløst et nyt energichok. Vores Investeringschef, Lasse Hjortsballe, ser nærmere på finansmarkedernes reaktion, som indtil nu ser mere behersket ud end i 2022 med Ruslands invasion af Ukraine.
Artiklen er skrevet den 13. april. Nye begivenheder kan have ændret situationen

Energichokket denne gang er voldsomt men, for særligt Europa, fortsat noget mildere end 2022. De europæiske gaspriser er steget ca. 50% siden slut februar, men ligger under niveauet fra start 2025 og 70% under gennemsnittet fra 2022.

De tyske 1-årige future priser på elektricitet er knap nok steget relativt til starten af året og ligger 75% under gennemsnittet fra 2022. Energichokket var ikke den eneste årsag til den høje inflation i 2022/2023. Dengang var de globale forsyningskæder stadig ved at komme sig efter coronapandemiens nedlukninger, mens forbrugernes efterspørgsel var høj drevet af høje opsparinger, stigende lønninger og finanspolitisk stimulus.

Endelig var centralbankernes renteniveau helt i bund. Energichokket ramte dengang ind i et samtidigt efterspørgselsstød, der tilsammen sendte inflation i vejret.

Europæiske naturgaspriser
Kilde: FMM/Bloomberg
Inflation i Eurozonen
Kilde: Bloomberg

Et mildere energichok denne gang, samt en økonomi i bedre balance før chokket, har ledt til en behersket reaktion fra de finansielle markeder, inklusiv de europæiske kreditmarkeder.

Figuren nedenfor viser i den orange linje udviklingen i betalingen for kreditrisiko blandt europæiske high yield selskaber siden årets start. Den grønne streg viser samme udvikling, men i 2022. Vi ser samme udvikling i aktiemarkederne, hvor europæiske aktier faktisk er steget næsten 2% i år, mens de på samme tid i 2022 var faldet med 10,5%. Den 5-årige tyske statsobligationsrente er steget 0,3 procentpoint indtil videre i 2026, mens den i 2022 på nuværende tidspunkt var steget med 1 procentpoint.  

Ændring i kreditspænd fra årets start
Kilde: Bloomberg

Et blokeret Hormuzstræde blev af mange energianalytikere set som et slags worst-case scenarie for de globale energimarkeder. På nuværende tidspunkt er omkring 12-14% af den globale olieproduktion fanget bag blokaden af strædet, mens brug af midlertidige lagre og andre nødløsninger opvejer cirka halvdelen af produktionstabet.

De finansielle markeders relativt rolige reaktion på manglen af så stor en del af verdens olie bunder blandt andet i en forventning om, at blokaden vil være kortvarig. Hverken Iran, USA eller stort set alle andre lande i verden har den store interesse i, at strædet skal være lukket i længere tid – særligt Trump har en interesse i at få afsluttet krigen og genåbnet strædet, så han står bedre stillet til midtvejsvalget i november.

Krig er i naturen uforudsigelig og fyldt med menneskelige og økonomiske halerisici. Krigens tåge gør det samtidigt svært at blive klog på implikationerne af krigen og det indbyrdes styrkeforhold.

For de finansielle markeder er størrelsen på det nuværende energichok, en i udgangspunktet mere balanceret makroøkonomi, en mindre energisensitiv økonomi og en forventning om en snarlig afslutning af konflikten afgørende for den indtil videre milde reaktion. Som altid er intet simpelt, når Trump er involveret, og en krig er nemmere at starte end at afslutte.

 

 

Disclaimer

Materialet er udarbejdet til brug for orientering samt informering og skal aldrig betragtes som en opfordring om, eller anbefaling til, at købe eller sælge aktier, værdipapirer eller lignende. De nævnte oplysninger skal ej heller betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Marselis kan aldrig holdes ansvarlig for tab forårsaget af investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysninger i materialet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling aldrig kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling