Corporate Bond - ugearet
Invester i kreditobligationer med Marselis og få et attraktivt element til din portefølje med elementer fra både aktie- og obligationsmarkedet. Vi tilbyder aktiv forvaltning af din formue med en unik adgang til at handle direkte i markederne
- så du får mere i afkast og mindre besvær.
Marselis Corporate Bond
Invester i kreditobligationer med Marselis - aktivt og professionelt. 5 stjerner hos ratingbureauet Morningstar.
Det får du som investor
Professionel kreditforvaltning
Vi har i 10 år specialiseret os i vores nichesegmenter i kreditmarkedet, og forfinet vores investeringsstrategi for vores kreditfonde. Det betyder, at vi har slået markedet for europæiske kreditobligationer med cirka 2% i gennemsnit per år over de sidste seks år.
Aktiv investeringsstrategi
I Marselis har vi en aktiv tilgang til markedet. Det betyder, at vi altid sidder og overvåger de enkelte segmenter og selskaber i markedet for at finde de bedste cases til vores porteføljer.
Erfaring og ekspertise
Gennem vores ekspertise og indgående kendskab til kreditmarkedet er vi i stand til at handle på de muligheder og skævheder, der opstår. Sammen med vores adgang til at handle direkte i markedet kan vi dermed skabe større afkast til dig som investor i vores fond.
Attraktivt element til porteføljen
En investering hos Marselis i kreditobligationer kan være med til at sprede din samlede portefølje af investeringer. Balancen mellem risiko og afkast gør kreditobligationer attraktive i porteføljekonstruktion.
Dette er for dig, som ønsker:
- Kreditobligationer i din portefølje.
- Investering med det bedste af to verdener; elementer fra både aktie- og obligationsmarkedet.
- En middel til høj risiko.
- Din formue forvaltet aktivt af vores erfarne investeringsteam, der har dybdegående indsigt i markedet.
- En fokuseret portefølje i et marked, hvor aktiv forvaltning giver mening.
- Forvaltning af en uafhængig forvalter, som kan handle direkte i markederne.
- At investere minimum 750.000 DKK i en specialiseret investering.
Om fonden
Corporate Bonds er en innovativ investeringsfond, som investerer i kreditobligationer med fokus på de europæiske markeder. Fonden udbydes i samarbejde med Apex Fundrock.Fonden blev startet d. 18/06/2019 med en indre værdi på 100.
Målsætning
Fonden har til formål at give investorer et alternativ til gængse investeringsforeninger indenfor kreditmarkedet.
Risikoforhold
Investering i Corporate Bond er forbundet med en risiko. Fonden er af Finanstilsynet klassificeret som en kategori 3 på risikoskala fra 1-7. Bemærk, at denne risiko ikke er stationær og kan variere over tid. Fonden er målrettet investorer, der har en lav til middel risikoprofil.
Stamdata
Officielle nøgletal
| Navn | Indre værdi | Data fra | Afkast i dag | Afkast 1 md | Afkast ÅTD | Afkast 1 år | Afkast 3 år | Afkast 5 år |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Marselis Corporate Bonds Akk. KL A | 137.3 | 2026-04-29 | -0.07% | 2.67% | 0.95% | 7.05% |
Navn: Marselis Corporate Bonds Akk.
Fondskode/ISIN: DK0061675436
Kontakt: cbf@fmmarselis.dk
Officielle nøgletal
Investeringsstrategi
Corporate Bonds er en innovativ investeringsfond, som investerer i kreditobligationer med fokus på de europæiske markeder.
Fonden investerer ud fra strategier, som er blevet udviklet, implementeret og finpudset siden Fondsmæglerselskabet Marselis’ opstart i 2014, hvor alt tager udgangspunkt i en relativ betragtning. Investeringsstrategierne udnytter de mange skævheder og muligheder, som opstår i kreditmarkedet.
Investeringsområderne er de højt forrentede segmenter i det europæiske kreditmarked, hvilket inkluderer High Yield obligationer og subordinerede obligationer fra finansielle og ikke-finansielle virksomheder.
Fonden udbydes i samarbejde med Apex Fundrock. Den blev startet d. 18/06/2019 med en indre værdi på 100.
Professionel forvaltning
Erfaring
Vi har i 10 år specialiseret os i vores nichesegmenter i kreditmarkedet og forfinet vores investeringsstrategi for vores fonde. Vi elsker at nørde regulering, prospekter og prissætning for at kunne skabe de bedste afkast for vores investorer.
Ekspertise
I Marselis har vi slået markedet for europæiske kreditobligationer med cirka 2% i gennemsnit per år over de sidste seks år. Det har vi kunnet gøre, fordi vi er eksperter i de komplekse obligationsmarkeder, som gør os i stand til at se muligheder og handle på dem.
Ordentlighed
I Marselis investerer vi også selv i vores fonde på lige fod med vores investorer. Vores forretning bygger på tillid og relationer, og tillid for os bygger blandt andet på transparens i forhold til vores omkostninger. Vi har derfor meget fokus på, at vi kun foretager investeringer, der giver mening for investorerne efter handelsomkostninger.
Sådan investerer du hos os
Som alle andre finansielle institutioner skal vi i Fondsmæglerselskabet Marselis kende vores kunders finansielle baggrund. Det betyder, at vi ikke kommer uden om, at der som ny investor er nogle steps og noget papirarbejde, der skal være i orden.
I Marselis sigter vi efter at have stærke og langvarige relationer til vores investorer, og de starter allerede ved onboarding. Vi står derfor altid til rådighed til at guide dig godt igennem processen.
Vi aftaler og afholder et møde
Vi afholder et møde enten fysisk eller via teams. På mødet vil vi blandt andet afdække din risikoprofil i forhold til vores produkter. Vi skal være helt sikker på, at produkterne passer til dig. Derfor er det vigtigt, at vi mødes til en snak.
Du udfylder de påkrævede dokumenter
Vi skal have en kopi af pas og sundhedskort på vores investorer. Derudover skal vi sikre os, at du må investere i vores produkter. Det sikrer vi gennem en egnethedstest og en investorerklæring, som du skal udfylde. Når det er gjort, og du har læst de lovgivningsmæssige dokumenter, så er vi klar til at modtage din investering
Du investerer hos os gennem din bank, og du skal derfor udfylde en ordreblanket. Vi hjælper dig med at få det arbejdet på plads hos din bank, så det bliver så nemt for dig som muligt.
Du er oprettet som kunde
Når alt er kørt igennem hos din bank, kan du se vores fonde i dit depot hos din bank. Her vil du også kunne se opdaterede priser på fondene hver dag.
Få vores 5 principper i din indbakke
Vores afkast i Marselis er skabt på baggrund af nogle investeringsprincipper, som vi altid holder fast i – uanset hvordan markederne udvikler sig.
Principperne har været stærkt medvirkende til, at vi har slået markedet over en årrække.
Udfyld og download
Vores Fonde
Credit Fund er en gearet investeringsfond, som investerer i kreditobligationer med fokus på de europæiske markeder.
Marselis Systematisk Allokering er en globalt investeret fond med en veldiversificeret, datadrevet og dynamisk forvaltet porteføljestrategi.
Marselis Core UCITS er en globalt investeret UCITS-fond med en veldiversificeret, og datadrevet strategi med indskud ned til 1000 kr.
Marselis Corporate Bonds UCITS er en innovativ UCITS-fond, som investerer i europæiske kreditobligationer med indskud ned til 1000 kr.