Systematisk Allokering
Få adgang til Marselis’ ekspertise og aktive forvaltning. Med vores fond, Systematisk Allokering, er du nemt og simpelt investeret bredt i de forskellige aktivklasser på tværs af de vigtigste globale markeder. Så sørger vi for, at din kapital bliver godt forvaltet
Marselis Systematisk Allokering
Invester i Systematisk Allokering og få en bred eksponering mod alle markeder. Et robust kerneelement til din portefølje.
Det får du som investor
Professionel forvaltning
Systematisk Allokering er netop lavet for at give dig som privat investor et robust kerneelement i din samlede portefølje, hvor vi hos Fondsmæglerselskabet Marselis står for den aktive forvaltning.
Datadrevet investeringsstrategi
Systematisk Allokering er baseret på en datadrevet og dynamisk porteføljestrategi, som vores investeringsteam selv har udviklet. Det betyder, din investering ikke forvaltes på mavefornemmelser, men at du bliver investeret systematisk i de vigtigste globale markeder.
Erfaring og ekspertise
Vores dygtige investeringsteam overvåger løbende markedet og porteføljen, mens modellen bag fonden sørger for, at beslutninger om sammensætning og udvælgelse af aktiver er baseret på historiske data.
Fundament til investeringer
Ved at vælge Systematisk Allokering som fundamentet i din samlede investeringsportefølje og lade Marselis have ansvaret for at forvalte den del, kan du selv bruge tiden på at finde de nicher og investeringer, som du selv interesserer dig mest for. Eller bruge tiden på noget helt andet.
Dette er for dig, som ønsker:
- Et robust kerneelement i din samlede portefølje, som du ikke selv skal bekymre dig om løbende at justere.
- En middel risiko, så stabil som muligt.
- At kunne fokusere på investeringerne rundt om din kerneportefølje.
- En veldiversificeret og balanceret portefølje, som baserer sig på historisk data i stedet for mavefornemmelse.
- En billig og likvid investering, så du får mest muligt ud af din samlede formue.
- Din formue forvaltet af en uafhængig forvalter, som kan handle direkte i markederne.
- At investere minimum 750.000 DKK i en kerneportefølje.
Om fonden
Marselis Systematisk Allokering er en globalt investeret fond med en veldiversificeret, datadrevet og dynamisk forvaltet porteføljestrategi. Den er investeret systematisk i de vigtigste globale markeder: Aktier, stats- og kreditobligationer, råvarer og andre risikofyldte aktiver. Fonden udbydes i samarbejde med Fundmarket i Kapitalforeningen PortfolioManager.
Målsætning
Fonden leverer stærke risikojusterede og absolutte afkast til nogle af markedets laveste omkostninger. Målsætningen med strategien er at ligge i den absolutte top af vores peergruppe, som er udvalgt blandt danske og udenlandske fonde med ”blandede mandater” med en investeringsrisiko på samme niveau som fondens.
Risikoforhold
Investering i Systematisk Allokering er forbundet med en risiko. Fonden er af Finanstilsynet klassificeret som en kategori 3 på risikoskala fra 1-7. Bemærk, at denne risiko ikke er stationær og kan variere over tid. Fonden er målrettet investorer, der har en lav til middel risikoprofil.
Stamdata
Officielle nøgletal
| Navn | Indre værdi | Data fra | Afkast i dag | Afkast 1 md | Afkast ÅTD | Afkast 1 år | Afkast 3 år | Afkast 5 år |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Systematisk Allokering | 119.09 | 2026-04-30 | 0.80% | 6.39% | 8.64% | 18.61% |
Navn: Marselis Systematisk Allokering – KL U
Fondskode/ISIN: DK0062617015
Kontakt: mo@fmmarselis.dk
Investeringsstrategi
Fonden investerer i relevante globale markeder, svarende til institutionelle investorers investeringsunivers. Den anvender udelukkende likvide ETF’er og direkte investering i danske obligationer.
Porteføljen justeres løbende og reagerer systematisk på større udsving i markederne så tabsrisikoen begrænses, samtidig med at de nye muligheder, som udsvingene giver, udnyttes metodisk og effektivt. Systematikken, den brede spredning af porteføljen og de meget lave handelsomkostninger skaber grobund for stærke risikojusterede afkast over tid.
Porteføljen består udelukkende af aktiver, som handles i de mest likvide finansielle markeder i verden, og omlægninger begrænses for at holde omkostningerne nede.
Fonden er ”long only” og benytter hverken gearing, ”short selling” eller derivater
Professionel forvaltning
Erfaring
Vores dygtige investeringsteam har stor indsigt i markederne, og har selv udviklet den model, som sikrer en datadrevet og dynamisk porteføljestrategi. Den store erfaring og indsigt i de finansielle markeder betyder, at modellen og investeringsstrategien løbende udvikles og forfines.
Ekspertise
Ved at vælge Marselis som forvalter får man indsigt og ekspertise i de finansielle markeder. Den bruger vi til at sikre, at du som investor i Systematisk Allokering altid har den optimale sammensætning af porteføljen i fonden, så du får mest muligt ud af din formue.
Ordentlighed
I Marselis investerer vi også selv i vores fonde på lige fod med vores investorer. Vores forretning bygger på tillid og relationer, og tillid for os bygger blandt andet på transparens i forhold til vores omkostninger. Vi har derfor meget fokus på, at vi kun foretager investeringer, der giver mening for investorerne efter handelsomkostninger.
Sådan investerer du hos os
Som alle andre finansielle institutioner skal vi i Fondsmæglerselskabet Marselis kende vores kunders finansielle baggrund. Det betyder, at vi ikke kommer uden om, at der som ny investor er nogle steps og noget papirarbejde, der skal være i orden.
I Marselis sigter vi efter at have stærke og langvarige relationer til vores investorer, og de starter allerede ved onboarding. Vi står derfor altid til rådighed til at guide dig godt igennem processen.
Vi aftaler og afholder et møde
Vi afholder et møde enten fysisk eller via teams. På mødet vil vi blandt andet afdække din risikoprofil i forhold til vores produkter. Vi skal være helt sikker på, at produkterne passer til dig. Derfor er det vigtigt, at vi mødes til en snak.
Du udfylder de påkrævede dokumenter
Vi skal have en kopi af pas og sundhedskort på vores investorer. Derudover skal vi sikre os, at du må investere i vores produkter. Det sikrer vi gennem en egnethedstest og en investorerklæring, som du skal udfylde. Når det er gjort, og du har læst de lovgivningsmæssige dokumenter, så er vi klar til at modtage din investering
Du investerer hos os gennem din bank, og du skal derfor udfylde en ordreblanket. Vi hjælper dig med at få det arbejdet på plads hos din bank, så det bliver så nemt for dig som muligt.
Du er oprettet som kunde
Når alt er kørt igennem hos din bank, kan du se vores fonde i dit depot hos din bank. Her vil du også kunne se opdaterede priser på fondene hver dag.
Hvad kan vi gøre for din formue?
Ræk gerne ud, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde som aktiv forvalter af din formue.
Vi er altid klar til en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde, og hvordan det passer til netop din investeringsprofil.
Udfyld og vi kontakter dig
Vores Fonde
FMM Corporate Bonds er en innovativ investeringsfond, som investerer i kreditobligationer med fokus på de europæiske markeder.
Credit Fund er en gearet investeringsfond, som investerer i kreditobligationer med fokus på de europæiske markeder.
Marselis Core UCITS er en globalt investeret UCITS-fond med en veldiversificeret, og datadrevet strategi med indskud ned til 1000 kr.
Marselis Corporate Bonds UCITS er en innovativ UCITS-fond, som investerer i europæiske kreditobligationer med indskud ned til 1000 kr.